Symptomer på spiseforstyrrelser


Symptomer på spiseforstyrrelser kan komme til udtryk på forskellige måder.

Atypisk spiseforstyrrelse opfylder ikke diagnose kriterierne for anoreksi, bulimi eller BED. Det betyder ikke at man er mindre plaget af sine lidelser. Symptomerne er mange af de samme som ved en diagnosticeret spiseforstyrrelse, hvor antagelser og forvrængninger om kroppen og maden, fører til restriktiv spisning og medvirker til et problemfyldt og usundt spisemønster. Maden og sulten bruges som en måde at håndtere kropsligt ubehag og svære følelser på. Typiske kendetegn er, at man spiser alt for meget eller undgår at spise.

Anoreksi er en psykisk lidelse, defineret ud fra nogle bestemte symptomer, hvor bl.a. en lav kropsvægt er opnået ved undgåelse af kalorier i maden og anden kompenserende adfærd.
Bulimi er også en psykisk lidelse, defineret ud fra  symptomer med overspisninger  efterfulgt af fremprovokeret opkast, typisk af frygt for vægtøgning. Ved begge lidelser sulter man sig typisk i perioder
og undgår helst at spise. For at kunne lykkedes med dette, sættes der begrænsninger og regler for spisningen og adfærden. Mad fylder meget på tankeplan og i hverdagen og bruges der overdreven meget energi på at bekymre sig om spisningen. Kropsvægten kan være omdrejningspunktet for, om man er god nok ligesom graden af bevægelse kan være dikterende for om man må spise. Kroppen overbelastes og risikerer at blive alvorlig syg. 

Forstyrret spisning er kendetegnende ved at man kan være udfordret på sin spiseadfærd i en sådan grad, at spisningen og forholdet til mad, begrænser og styrer ens hverdag. For mange kan det betyde overvægt, yoyo vægt, food-crawings og alt eller intet tænkning om mad og motion. I diætbehandlingen lægges der vægt på læring om kroppens fysiologiske behov, måltidssammensætninger, portionsstørrelser og mekanisk spisning. 

BED(tvangsoverspisning) er kendetegnende ved tilbagevendende episoder med overspisning én gang om ugen eller oftere, over en periode på min. 3 måneder. Der indtages store mængder mad på kort tid. Spisningen involverer kontroltab, skyld og skam, fysisk og psykisk ubehag. Overspisningerne er ikke forbundet med systematisk kompenserende adfærd som opkastninger, tvangsmotion eller faste. Overvægt og fedme kan være en følge af denne lidelse, fordi man indtager langt mere mad end kroppen kan nå at forbrænde.

Ortoreksi er en overdreven optagenhed omkring en særlig kostsammensætning, sundhed og motion, hvor forestillingen om, hvad der er sundt, tager over i sådan en grad at det negativt påvirker fysisk, psykisk og socialt. Og at det, der var tænkt som den sunde livsstil begrænser livskvaliteten og øger risiko for alvorlig fejlernæring.



Kendetegn

Styrer maden dig og ikke omvendt?

anoreksi

At overspise eller sulte sig er en flugt fra indre kaos...